Her er en opskrift på ingefær/gurkemeje shots som booster kroppen. Det har ihvertfald fået mine knæ smerter til at forsvinde.
- 2 liter vand
- 200 gram ingefær
- 2 øko citroner
- 2 spsk rørsukker
- Ca 8 cm. gurkemeje rod (det giver den flotte gule farve og er meget sundt bl.a. pga. stoffet Curcumin)
Det aktive stof i gurkemeje, curcumin, optages væsentligt bedre i kroppen, når det indtages samme med det aktive stof i peber(piperine).
Derfor er det en god idé at koge 10-15 knuste peberkorn med.
- Skræl ingefær (med mindre den er øko),og skær i skiver
- Skær gurkemejerod i skiver
- Det hele koges i vandet (på nær citronerne) i ca 30 min med sukkeret.
- Si og afkøl.
- Når blandingen er kølet af kommes saften af de 2 citroner i og det hele kommes på flasker.
Drik 2-4 cl om dagen af denne anti- inflammatoriske drik.
Den kan holde i ca 14 dage i køleskab.
Hvad er det godt for?
Ingefær er fyldt med medicinaktive stoffer, vitaminer og antioxidanter.
Kan lindre kvalme.
Kan afhjælpe gigtpatienters led smerter.
Fjerner betændelsestilstande i kroppen.
Har været brugt i mange tusinde år som natur medicin.
Selv lægevidenskaben har veldokumenteret studier om helbredende effekt.
Du kan også vælge at søde denne drik med honning i stedet for sukker. Så skal du først komme honning i når drikken er kølet af til lige under 40 grader. Ellers mister honningen sine anti-bakterielle egenskaber.
God fornøjelse.